04-09-2010 22:12:36
Du er her: Pubben » Musikkalenderen
 
 
 
 
 

August
Fredag 13.: Stefan Viklund
Lørdag 14.: Stefan Viklund
September
Fredag 3.: Sonny Møller
Fredag 17.: Sky of Blue
Fredag 24.: Rose & Romy

Harness
 
Harness er én af de mest populære irske duo´er i Danmark igennem de sidste 12 år, hvis ikke de ER den mest populære. Mærkelig nok blev duo´en oprindelig dannet af de to skotter Peter Wood og Andy Ramage. Andy besluttede sig på et tidspunkt at drosle lidt ned i turnélivet, og Fergus McElligott fik tilbud om at overtage hans plads. Efter to turnéer var det Woods tur til at drosle ned. Det var nu op til Fergus at finde en ny partner, og valget faldt på skotten Jason Dove, harmonika og piano. Denne konstallation holdt i ca. 8 år, hvorefter Jason besluttede at tage det lidt mere roligt og stifte familie. Hvad kan man sige om Sam? Han er den type person man kan sætte sammen med alle slags mennesker, og få dem til at le. Han har tidligere spillet sammen med de to populære irske grupper "Dublin Folk" og "Mick And The Gate".
Du vil aldrig glemme en aften med Harness! Fergus og Sam ER Harness og de spiller irsk og skotsk musik med masser af sjov og latter!

 Harness

Sky of Blue
 
Trioen Sky of Blue blev dannet i 1995, da de tre garvede musikere - Helge Sørensen, Arne Østergaard og Carsten Sørensen - besluttede at tage ud på spillestederne med en musikalsk cocktail bestående af eget materiale og klassiske blues/rock-numre.
De melodiske sange og mange improvisationer efterlader et indtryk af et band med dybe rødder i den blues/rock-tradition, som så megen god musik udspringer af.
Helge Sørensen, guitarist og sanger, har komponeret det meste af musikken, godt hjulpet af kolleger i ind- og udland. De tre musikere i Sky of Blue har alle været med på den danske musikscene i mange år, bl.a. i „Djurslands Spillemænd“ og „Bamses Venner“.
Bandet udgav i 1998 sin første CD. „Sky of Blue“ som blev godt modtaget overalt.
Sky of blue
Sonny Møller
  
Gyngende rock & blues fortolkninger af bla. Gasolin, Beatles, Shubidua, Blues Brothers, Hendrix Rock’n roll osv.

Med næsen helt ned i 70’ernes syre-grønne univers, holder Møller Band sig tro mod sangenes ideer om at rock og blues musik er til for at blive dyrket, danset og drukket til i lampernes blårøde skær.

Sonny Møller på guitar & vokal, har i mange år har spillet i Blues Brothers Experince som lead guitarist, men er efter 10 år i København vendt tilbage til den jyske muld for at få noget frisk luft.

 

Per & Stephen

En dynamisk duo findes i dette engelske-danske makkerpar, som med deres uimodståelige vokaler og fremragende guitarspil, har formået at vække musikalitet, som får en til at tænke i baner hen ad Simon & Garfunkel, James Taylor, Eric Clapton - for at nævne et par stykker... Og danske slagere kommer man heller ikke til at mangle.

Bag sig har de blandt andet et mangeårigt kreativt samarbejde, både på scenen og i studiet, med en stor gruppe internationale musikere med ex-Fleetwood Mac, Jeremy Spencer som primus motor. Her blev der eksperimenteret og udforsket vidt og bredt med musikken, hvilket også genspejler sig i duoen, når man hører dem i dag. De leverer et meget bredt og mangfoldigt repertoire, som er sikker på at tilfredsstille et lige så bredt publikum.

Per & Steven er tæt knyttet til Kruset, nærmest vores "hus-band", og er ofte at finde unplugged blandt vores gæster - gerne på en hyggelig lørdag eftermiddag.

 Per og Stephen

Granny´s

To garvede gutter med country-musikken som deres store interesse, men også pop-, beat- rock- og rul samt tressermusik elsker de at spille - bare det swinger, så fødderne ikke kan holde sig i ro.

Jo Jan B. spiller bas synger, så det gjalder - Jan K. spiller guitar og synger og trommerne klares af deres Roland TR909 maskine.

 

Jesper Flarup

Jespers musik appelerer til et bredt publikum. F.eks.: Erik Clapton, Beatles, Robbie Williams, C.C.R., Ozzy Osborne, Smokie, Dire Straits, Big Fat Snake, Eagles, Poul Krebs, Kim Larsen, Shubidua, John Mogensen osv.

 

DMP Duo 

DMP er et ikke længere helt ukendt navn på den danske musikscene. Repretoiaret indeholder navne som bl.a. Bryan Aadams, Nikolaj Christensen, Thomas Helmig, Elvis, Bon Jovi, Gasolin, Big Fat Snake, Dodo and the dodos og mange andre. En blanding af West Coast, Rock n' Roll, blues og pop.
Henrik Amdi på leadguitar og kor.
Karsten Mathiasen på sang og rytmeguitar.

 

Rose & Romy

Repertoiret spænder over musik fra 70érne og frem til idag. f.eks. Credence Clear Water Revival, Smokie, Dire Straits, Robbie Williams, Big Fat Snake, Eagles osv.

Rose Gonzales: Lead og synthesizer guitar - vokal
Romy Jalop: Bas - vokal 

 

Stefan Kyndesen

Blues og rock´n´roll guitarist og sanger med stor erfaring og et bredt repetoire, som henvender sig til folk i alle aldre. Kunstnere som: CCR, SRV, Dire straits, Eric Clapton, Pink Floyd, Joe Cocker, Gasolin, Gary Moore, John Lee Hooker og mange andre, vil blive gengivet med stor instrumental overbevisning og god lyd.

 

Electric Fish

En duo der behersker mange forskellige stilarter og deres repertoire bevæger sig fra 70'erne og frem til i dag, de er derfor meget alsidige og dette har ført dem rundt på små og store spillesteder i hele Europa. Desuden er de kendt for at komponere og producere deres egen musik.

Zosia: Keyboard og vokal.
Tomek: Trommer.

Frederiksen & Iversen

En duo bestående af Steen Frederiksen med klaverspil og sang samt Jesper Iversen på guitar og sang. Begge to meget erfarende og dygtige musikere og sangere. De spiller musik fra de sidste 5 årtier med en god blanding af dansk, country, rock´n´roll og popmusik, hvor den gode sang er i centrum.

Stefan Viklund 
 
Troubaduren fra Sverige spiller op til en forrygende aften med masser af fed musik. Stefan spiller et bredt repertoire af alle de melodier vi elsker at høre, krydret med hans egen dynamiske scenefremtræden, og fremragende vokal.